Veteranbadminton har udviklet sig kraftigt i Danmark. Fra hyggespil en gang om ugen, deltager de bedste veteraner højt op i alderen på seniorhold og konkurrerer om DM, EM- og VM-titler helt op til +80-årsalderen.
Af Per Dabelsteen, Badmintonmuseet
Pensionsalderen er stigende - i hvert fald i Danmark indtil videre - og det samme gør sig gældende for lysten og interessen for fortsat at spille badminton i en højere alder. Ved det seneste Europamesterskab for veteraner i august 2024 i Belgien blev der således for første gang introduceret en række for +80 år spillere. 16 mænd deltog i single i +80-rækken og der var 8 par i herredouble. Imponerende… (!)
Badmintonsporten følger med andre ord mønsteret fra det øvrige samfund; levealderen stiger og det er slut med blot at sidde i sofaen når alderen begynder at trykke. Der skal bevægelse og motion til, og her er badminton blandt en af de førende idrætsgrene med tilbud om fortsat organiseret aktivitet med ketsjer og fjerbold.
Men sådan har det ikke altid været. Når 30-årsalderen var passeret, blev i tidligere tider aktiviteten som reglen begrænset til måske en ugentlig banetime med kammeraterne. Dog var der nogle af pionererne fra spillets spæde start, der ikke bare ville lægge ketsjeren på hylden. Således kan det spores tilbage, at der faktisk allerede i 1949 blev spillet københavnsmesterskaber for spillere over 40 år.
Men ellers var det noget småt med organiserede aktiviteter for det, der dengang blev betegnet som Old Boys, selv om der da sandelig også var aktive kvinder. Nogle prøvede at stimulere interessen for badminton i en højere alder. Min egen far, Preben Dabelsteen - dobbelt All Englandmester, propaganderede f.eks. i en årrække for sporten ved sammen med den også flerdobbelte All Englandmester og senere formand for Dansk Badminton Forbund, Jørn Skaarup, at rejse rundt til klubber og spille opvisningskampe sammen med andre tidligere badmintonstjerner, og der var også sporadiske veteranturneringer.
Men man skulle frem til 1976 før det første danske mesterskab for Old Boys blev afholdt i Glostruphallerne. Dog kun i alderskategorien +40 år og kun i doublerækkerne. Nogle år senere fik man så også en række for spillere over 48 år. Det var i begyndelsen og faktisk en hel del år frem i tiden nok så markante navne, der tog titlerne ved DM for veteraner. De første vindere i 1976 var således i damedouble Hanne Albrechtsen/Inge Birgit Anker Hansen og i herredouble Ole Mertz/Poul-Erik Nielsen. I 1978, da herresingle kom på programmet, var det ikke mindre end legendariske Erland Kops, der tog veterantitlen ved DM.
Det var ikke mindst nu afdøde Bjørn Holst-Christensen, der var primus motor for at udbrede fjerbolden til de ældre årgange. Han brød sig ikke om betegnelsen ”Old Boys”, ikke mindst på grund af diskriminationen overfor kvinderne, så han fik trods hård modstand efterhånden indført betegnelsen veteraner. Det første veteranudvalg blev nedsat i 1987 og havde naturligvis Bjørn Holst-Christensen som formand, og med sig i udvalget havde han Holger Bagger Sørensen og ikke mindst Peter Gleie, der også fik en stor plads i udbredelsen af veteranbadminton.
Øl og cykler til vinderne
Præmierne var noget mere “opfindsomme” end i dag. Bjørn Holst-Christensen har således fortalt mig, at førstepræmien i en veteranturnering i Sorø i 1960´erne var en kasse øl til hver af vinderne i herredouble, og ved et af de første DM for veteraner var der en cykel til alle vinderne.
Det var tider. I dag er der foruden en medalje en noget mere beskeden flaske rødvin…
I begyndelsen var der ikke meget mere end 40 deltagere til mesterskabet, men da man i 1990´erne begyndte at inddele spillerne i intervaller på fem år, voksede interessen og man kom op på over hele 200 deltagere! Det var også en hjælp, at man på international plan i samme periode gik med på denne aldersinddeling. Kredsene begyndte også at betænke veteranerne i budgetterne og der kom for alvor gang i holdturneringer for veteraner.
Det første EM for veteraner
I 1995 kom så det første Europamesterskab for veteraner. Det var Danmark, der efter opfordring fra det europæiske badmintonforbund stod for arrangementet i Hillerød. Det blev en ganske pæn succes, i hvert fald set med danske øjne. Danmark var nemlig så ubeskeden at sætte sig på titlerne i både herresingle ved Claus B. Andersen, i herredouble ved Jesper Helledie/Gert Hansen og i damedouble ved Mette Myhre Mikkelsen/Birthe Rathsach i +40-rækken, og i +45 tog Jette Boyer/Helle Guldborg i DD og Henrik Andersen/Jette Boyer i mix titlerne samt i +50 Poul Erik Thomsen i HS, Bent Rose/Hans Henrik Svendsen i HD, Ulla Strand/Karin Jørgensen i DD og i mix Leif V. Hansen/Ulla Strand.
VM for veteraner
Siden har EM for veteraner været holdt hvert andet år vekslende hvert andet år med VM for veteraner, der kom til i 2003 i Sofia i Bulgarien, sanktioneret og afholdt af det internationale badmintonforbund BWF. Her var Danmark også ubeskeden og fik VM-vindere i HS i +35 ved Martin Kent, i +40 mix ved Annette Vollertzen/Steen Fladberg, i +45 i HD ved Claus B. Andersen/Steen Fladberg, i +50 Claus B. Andersen i HS, Lis Rathsach i DS og i DD Lis Rathsach/Inge Ødum, i +55 John Kirkebye/Rene Toft i HD og Inge May Hansen/Søren Nielsen i mix samt i +60 Leif V. Hansen/Bendt Rose i HD.
All England for veteraner
Og så må vi jo ikke glemme All England for veteraner, der går helt tilbage til 1905. Den “rigtige” All England for verdenseliten går seks år længere tilbage til 1899, men i begge turneringer er man startet småt med kun doubler og kun i en alderskategori. Den danske deltagelse kom først meget senere i begge turneringer, og titlen som uofficielt verdensmesterskab forsvandt i 1977, da verdensforbundet indførte et officielt VM for badminton. Alligevel har All England fastholdt en position som meget prestigefyldt turnering, der samler deltagere for både Europa og Asien. Det gælder også veteranudgaven, som bruges som en af de få turneringer til vurdering af seedninger til veteran-VM og -EM, og der er hvert år mange danske deltagere og vindere.
Ligesom i All England har de danske veteranspillere gennem årene haft ganske pæn succes i veteran-EM og -VM med mange titler. Dog har udviklingen i alle tre turneringer og i DM været, at mens tidligere danske verdensstjerner før var flittige deltagere og vindere, så er det i dag tyndet voldsomt ud. Måske på baggrund af, at elitebadminton i dag og i de senere år har krævet og kræver enorm træningsindsats og mange, mange rejsedage til Asien, så både lysten og kroppen ikke mere er klar til nogle efterfølgende år med veteranbadminton.
En kendt spiller skal dog fremhæves for et vedvarende engagement trods en hel del skader – bl.a. akillessene og hofter, nemlig verdensmesteren fra 1983 i herredouble Jesper Helledie, der så sent som i august i 2024 i Belgien tog EM-titlen for veteraner i herredouble i +65 sammen med sin skotske makker Dan Travers.
Manglen på tidligere verdensstjerner i programmet har dog ikke mindsket interessen for disse veteranmesterskaber, der holdes på et meget professionelt niveau. Der lægges grønne baner ud, der er dommer, linjedommere og i finaler servedommer på alle kampe, der er fysioterapeuter til rådighed, ind- og udmarch med dommere og spillere samt ceremoni med medaljeoverrækkelse. Og i dag udskrives EM og VM i +35, +40, +45, +50, +55, +60, +65, +70, +75 og +80 rækkerne.
Danmarksmesterskaberne trækker også fortsat pæne deltagerantal - omkring 300 – på trods af, at holdturneringerne for veteraner de senere år er stagnerende i en række af badmintonkredsene. København er dog her en undtagelse. Måske fordi der ikke geografisk er så langt mellem klubberne. Kredsmesterskaber for veteraner er også en saga blot, og heller ikke nordiske mesterskaber for veteraner afvikles længere regelmæssigt.
Den stagnerende, nationale interesse for veteranturneringer kan hænge sammen med, at mange veteranspillere i dag i takt med længere fysisk holdbarhed deltager mere aktivt på klubbernes seniorhold og ikke føler, at de også har tid til veteranholdturneringer. Faktisk ser man i dag veteranspillere være aktive ikke blot i divisionerne og Danmarksserien, men helt op i øverste række, ligaen, hvor de figurerer på holdkortene. Enkelte, åbne veteranturneringer lever dog fortsat. Det gælder bl.a. i Hvidovre, i Silkeborg og Danish Open, hvor også udenlandske veteranspillere dukker op. Sidstnævnte turnering spilles sideløbende med verdensstjernernes konkurrence i Odense, og det er blevet en pæn succes. Medvirkende til det kan måske være, at deltagerne får en gratis billet til de “rigtige” semifinaler.
Men interessen for de internationale veteranturneringer er som nævnt voksende. I Belgien i 2024 var der rekordhøjt deltagerantal med 1.554 spillere, hvoraf de 52 kom fra Danmark og mange havde familie med. 16 grønne baner var lagt ud i midten af en hal, der til daglig huser en cykelbane. Det gav imidlertid store afviklingsproblemer med de mange kampe. Kvartfinalerne og semifinalerne måtte således afvikles på en og samme dag. For spillere, der deltog i alle tre kategorier og gik igennem, betød det seks (6) kampe på en dag! Det er uholdbart, så der må forudses ændringer.
I dag kan hver nation tilmelde otte deltagere/par i hver kategori til EM. Til veteran-VM er det indskrænket til fire deltagere/par i hver kategori. Det er det nationale veteranudvalg, der udvælger deltagerne. I Danmark sker det på baggrund af en særskilt veteranrangliste. I de fleste kategorier er der ikke problemer når det gælder EM med hele otte deltagere/par i hver kategori, men ved VM og i nogle kategorier til EM må ranglisten tages i brug, når der er rift om pladserne.
For arrangørlandet/klubben til EM og VM er der økonomi i så mange deltagere som muligt - deltagerindskud og omsætning på hoteller og restauranter mv. i lokalområdet betyder noget. Der er godt nok en vis publikumsinteresse for veteranturneringerne, men slet ikke i en grad, der kan udløse entreindtægter.
Løsningen på afviklingsproblemet og det økonomiske må nok findes i de internationale forbund med f.eks. tilskud til arrangørlandet/-klubben, så større haller kan bookes for at kunne rumme så mange deltagere.
På uofficiel basis findes der også en veteranturnering med “landskampe”. Den holdes ca. hvert andet år og kaldes Nations Cup. Det er primært veteranudvalgene i England, Danmark, Holland, Frankrig, Tyskland og Sverige, der står bag turneringen. I alderskategorierne +40, +45, +50, +55, +60 og +65 spilles i hver kategori en herredouble, en damedouble og to mixer, og så lægger man resultaterne for alle kategorierne sammen i et format, hvor landene mødes alle mod alle. Turneringen er ikke i Badminton Europas regi — nok fordi ikke alle alderskategorier er med og fordi der udelades singler og spilles to mixer. Det kan derfor næppe kaldes en reel landskamp, men de deltagende lande er glade for turneringen.
På national plan findes desuden et veteran-DM for hold. Turneringen opstod i 1990”erne, hvor kredsvindere kunne deltage. Interessen for turneringen er imidlertid nærmest væk i Badminton Danmark-regi. Medvirkende til det har nok været, at turneringen for nogle år siden blev ændret således, at den arrangeres i samarbejde med DGI. Prestigen for klubberne i Badminton Danmark, hvor konkurrenceelementet er en vigtig del, er dalet betragteligt.
Det danske veteranudvalg blev oprettet i 1982. Bjørn Holst-Christensen, ABC Amager, blev den første formand. Han blev afløst af Lars Kure, Lyngby, dernæst kom Jørn C. Nielsen, Slagelse, Jesper Helledie, Hvidovre, Peter Mikkelsen, Randers, Morten Aarup, Silkeborg, Henrik Lykke, Varde og senest Per Juul, Charlottenlund.
Og så hedder det i øvrigt ikke længere veteranbadminton. Den officielle danske titel på spillere fra +35 og opefter er nu Senior+.
Udover de sportslige veteranarrangementer er det også værd at nævne et rent socialt veteranarrangement. I mange år, da badmintonforbundet arrangerede turneringen Masters i julemåneden, først i Cirkusbygningen og senere i Falkoner Centret, var der tradition for under turneringen at samle indehaverne af Badminton Danmarks fortjensttegn - det vil sige de tidligere danske landsholdsspillere og internationale medaljetagere - til et hyggeligt middagsarrangement med indslag fra nutidens topspillere og landstrænere. Det arrangement stoppede, da Masters-turneringen blev nedlagt for nogle år siden.
Den tidligere All Englandvinder og landsholdsspiller Knud Aage Nielsen også kaldet ”Grønært” syntes, at det var en skam, så han tog på privat basis initiativ til at lave et årligt Grønært-træf i Skovshoved Badminton Klub, hvor de tidligere danske topspillere samles til foredrag og diskussion om badmintonsporten før og nu og med efterfølgende spisning. Det er blevet en succes, og Badmintonmuseet.dk under Badminton Danmark står nu som arrangør med Knud Aage Nielsen som fortsat navngiver og samlingspunkt.
For mig personligt har det været en spændende og lærerig oplevelse at deltage i de forskellige veteranarrangementer. Jeg har været med på international plan siden 2004 og deltaget i 9 x EM og 9 x VM for veteraner. Det har givet rejser til mange vidt forskellige steder i verden - i flæng kan nævnes Malaysia, Taiwan, Canada, Tyrkiet, Indien, Sydkorea og i Europa - Spanien, Bulgarien, Portugal, Slovenien, Sverige, Holland og Belgien.
Udover det sportslige (jo, der er da faldet lidt medaljer af hist og pist) har det ikke mindst givet mange dejlige bekendtskaber og berigende møder med andre. For selv om der bliver gået til makronerne på banerne, er der også i høj grad et socialt element i turneringerne. Snakken og samværet uden for banerne værdsættes meget af alle spillere.
Et gennemgående tema i snakken har været en venlig misundelse over de fantastiske forhold for badminton, vi har i Danmark. Når man fortæller om de stadig forholdsvis mange rene badmintonhaller i Danmark og det hertil hørende klubliv, kan de udenlandske spillere næsten ikke forstå, at noget sådant eksisterer.
Det gør det heldigvis stadig i en vis udstrækning, men vi skal passe på, at det ikke forsvinder. Klubberne, klublivet og de frivillige ledere er under pres fra andre idrætsgrene og kommunale interesser. Det bliver sværere og sværere at stå imod. En multihal indbyder ikke på samme måde til et klubliv.
De rene badmintonhaller og klublivet omkring dem er efter min mening netop blandt de elementer, der er fundamentet for, at Danmark som en miniput nation fortsat kan blande sig i verdenseliten i badminton, og det gælder både for spillere under 35 år og alle os andre over….