De første danske spilleregler

Af Torsten Berg, Badmintonmuseet.

Badminton Danmark blev stiftet den 15. januar 1930 under navnet Dansk Badminton Union, men skiftede hurtigt navn til Dansk Badminton Forbund, DBF, for ikke at dele initialer med fodbolden. Senere samme år udsendte DBF de første officielle danske spilleregler, som er en oversættelse af de engelske af Major J. D. M. Mc Callum.

Badmintonmuseet har venligst fået stillet dette fine eksemplar af disse spilleregler til rådighed af Eilif Bitsch, Helsinge - tusind tak!

Ud over spillereglerne indeholder den lille pamflet en artikel om, hvordan man bedst spiller badminton og en anden om spillets fremgang i Danmark siden oktober 1929.

Forfatteren, den irske major J. D. M. Mc Callum, er en af spillets virkelige pionerer.

Med sit hold af tidens engelske og irske topspillere, ”The Strollers”, bragte han første klasses badminton til Danmark flere gange og gav spillet en flyvende start her.

Han var med til at grundlægge BWF (dengang IBF) den 5. juli 1934 og tjente i Council til 1963, de sidste to år som det internationale forbunds præsident.

Se spillereglerne her:

https://badmintonmuseet.dk/wp-content/uploads/2025/07/De-foerste-Badminton-Regler-i-Danmark.pdf 

 

Dansk Badminton Forbund, DBF, blev stiftet den 15. januar 1930 og udsendte senere sammen år de første officielle danske spilleregler.
Den irske major J. D. M. Mc Callum, siddende nr. 2 fra højre, var en af badmintons virkelige pionerer. Her sammen med sit hold af engelske og irske topspillere sammen med danske badminton-pionerer, bl.a. brødrene Axel og Hans Hansen og Ruth Fredriksen.
Den irske major J. D. M. Mc Callum, siddende nr. 2 fra højre, var en af badmintons virkelige pionerer. Her sammen med sit hold af engelske og irske topspillere sammen med danske badminton-pionerer, bl.a. brødrene Axel og Hans Hansen og Ruth Fredriksen.

Skriv en kommentar