Badminton Kalaalit Nunaat

Af Torsten Berg, Badmintonmuseet.

Det grønlandske landshold med deres sølvmedaljer ved Small States 2024 på Cypern.
Foto © : Badminton Kalaallit Nunaat
Det grønlandske landshold med deres sølvmedaljer ved Small States 2024 på Cypern. Foto © : Badminton Kalaallit Nunaat
Badminton Kalaallit Nunaat blev stiftet 21. oktober 1973 af seks klubber som Grønlands Badminton Forbund.
Badminton Kalaallit Nunaat blev stiftet 21. oktober 1973 af seks klubber som Grønlands Badminton Forbund.

Da Grønland efter valget i foråret 2025 fik ny regering og regeringschef, formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, kom badminton i overskrifterne, for Jens-Frederik Nielsen er vel nok Grønlands mest succesrige badmintonspiller i de senere år, med 15 mesterskaber i alle tre rækker mellem 2012 og 2021 og endda en sejr i HS i Island Games 2023.

Badminton trives i Grønland, hvor der spilles i hallerne i byerne på kysten. Hvert år er der Grønlandsmesterskaber i påsken og landsholdet deltager i Island Games og Arctic Winter Games samt til tider også i EM. Formand siden 2016 er Michael Kleist fra Nuuk, som flittigt repræsenterer forbundet i internationale møder og i mødet med danske, nordiske og baltiske kolleger under Denmark Open.

Badminton Kalaallit Nunaat blev stiftet 21. oktober 1973 af seks klubber som Grønlands Badminton Forbund. Initiativtager og første formand var Margit Motzfeldt.  Bestyrelsen blev sammensat af repræsentanter for klubberne i de byer på kysten, hvor der blev spillet badminton.

I juli 1973 afholdt Torsten Berg og Keld Axelsen fra DBF trænerkursus i Qaqortoq, og deltagerne her fandt, at tiden var inde til at samle kræfterne i et forbund under Grønland Idræts-Forbund (GIF), måske som et fælles forbund for bordtennis og badminton samlet. GIFs formand, Daniel Skifte, frarådede dog dette og støttede tanken om et selvstændigt badmintonforbund.

I august samme år deltog Margit Motzfeldt i DBF's instruktørkursus i Nyborg, hvor Torsten Berg var leder, og her modnedes tankerne og planer for fremtiden blev lagt. Hjemme i Grønland udarbejdede Margit Motzfeldt med støtte fra GIF et forslag til love og reglementer på både grønlandsk og dansk, og på et tredages møde i Nuuk i oktober blev badmintonforbundet grundlagt og optaget i idrætsforbundet.

I 1997/98 søgte man med støtte fra DBF selvstændig optagelse i IBF, hvilket blev en kendsgerning i 1998. Igen kom initiativet fra Margit Motzfeldt. Dermed blev Badminton Kalaallit Nunaat også medlem af EBU - nu Badminton Europe - hvor Torsten Berg i 1992 var blevet præsident og med glæde modtog det nye, nordatlantiske medlem.

Singletaktik med Torsten Berg på det første trænerkursus i Qaqortoq. Privatfoto.
Singletaktik med Torsten Berg på det første trænerkursus i Qaqortoq. Privatfoto.
Der lyttes opmærksom på det første trænerkursus i Qaqortoq, hvor Torsten Berg og Keld Axelsen fra DBF var instruktører. Privatfoto.
Der lyttes opmærksom på det første trænerkursus i Qaqortoq, hvor Torsten Berg og Keld Axelsen fra DBF var instruktører. Privatfoto.

Skriv en kommentar