Peter Gade optaget i Hall of Fame
Den tidligere verdensetter Peter Gade blev ved DR’s Sport 2015 optaget i Sportens Hall of Fame.
39-årige Peter Gade er blevet en del af Danmarks fineste sportsselskab, da han her til aften blev optaget i Sportens Hall of Fame.
Peter Gade er blevet optaget for sine imponerende præstationer i sin 17 år lange karriere. Blandt andet med en VM-sølvmedalje i 2001, fire VM-bronzemedaljer, fem EM-guldmedaljer, ti DM-titler og en enkelt All England-sejr i 1999, inden han i 2012 trak sig tilbage og indstillede karrieren.
Store badmintonnavne som Erland Kops, Lene Køppen, Mortens Frost, Poul-Erik Høyer og Camilla Martin har allerede fået lavet en buste af dem selv, og med en buste af det nyeste medlem, er der nu i alt seks buster af badmintonspillere blandt de 31 medlemmer.
Hvert år optages en tidligere sportsudøver i Sportens Hall of Fame. Eneste formelle krav er, at udøveren har indstillet sin karriere.
Der skal lyde et stort tillykke til Peter Gade.
Vi elsker badminton.