Af Lars Jørgen Andersen, Badmintonmuseet.
Det er ubeskriveligt svært for denne signatur at sætte sig til skrivebordet og nedfælde ordene, der følger.
Det er en ven for livet, jeg skal give en sidste hilsen, og jeg gør det i den klare overbevisning, at hilsenen er på tusindvis af ikke mindst badmintonelskeres og -kenderes vegne.
Søndag den 28. juni 2026 døde Frede Kruse-Christiansen – han blev 82 år.
Han havde været gennem et længere sygdomsforløb, hvor kræfterne langsomt ebbede ud, men til det sidste var han fortsat klar og ikke mindst fortsat i stand til at give los for sine fantastiske evner som såvel menneske som leder.
Frede Kruse-Christiansen blev født i Flødstrup, en landsby lidt udenfor Ullerslev på Østfyn. Fra den spæde barndom var sporten, ud over skolen, Fredes store interesse, parret med – fra en meget ung alder – at være frontfigur også ”udenfor snorene”.
Han spillede fodbold og badminton. Nåede som fodboldspiller på Nyborgs daværende divisionshold som en pågående angriber, men det var fjerbolden, som trods alt havde første prioritet.
I Ullerslev Badminton Klub kom han som 16-årig på førsteholdet. På det tidspunkt udførte han også ledergerninger i klubben, og han begyndte samtidig at markere sig i regi af Fyns Badminton Kreds.
I næsten to årtier var Frede en solid doublespiller på Ullerslevs hold i Danmarksturneringen. Kendt videnom ikke mindst for sin underhåndsbaghånd. En slag, han som den eneste i verden kunne udføre, så selv verdensstjerner ”gik på røven”. Havde Jørgen Hammergaard Hansen levet i dag, havde han råbt: ”JA. HURRA.”
Frede uddannede sig til såvel instruktør som dommer, og den 18. marts 1970 blev han valgt ind i Fyns Badminton Kreds’ bestyrelse. Fire år senere overtog han formandsposten, og allerede fra sin indtræden i bestyrelsen blev han involveret i arbejdet i Dansk Badminton Forbund.
Han kom i dommerudvalg, i instruktionsudvalg i bladudvalget (bladet BADMINTON) og i flere andre arbejdsgrupper. Han var i et par år også redaktør af BADMINTON, og uanset hvor han lagde sine lederkræfter, var han en kæmpe gevinst. Hans samarbejdsevner var uden sidestykke, og han var gennem hele livet utrolig vellidt overalt, hvor han viste sig.
Da Dansk Badminton Forbund (DBF), i 1978 skulle have ny formand, var ingen i landet i tvivl, uanset de fortsatte modsætninger kredsene imellem. Hvis Frede Kruse-Christiansen ville stille sig til rådighed, skulle han være ny frontfigur. Sådan blev det.
Frede fortsatte i ti år som forbundets førstemand, og set i historiens klare lys af en (denne signatur), der har været med lige så længe som Frede, er Frede Kruse-Christiansen nok den bedste formand, dansk badminton har haft i forbundets indtil nu knap 100-årige historie. (Frede havde med stor glæde set frem til forbundets 100-års dag).
Forbundets nationale aktiviteter, mesterskaber og andre arrangementer lå Frede meget på sinde, og han var nærmest at finde til alle udfoldelser i DBF-regi. Altid positiv; lyttende; observerende og glad for at se, hvordan det hele blev afviklet.
Faldt noget ”udenfor”, blev det belyst og bearbejdet. Kritisk røst var ikke noget, Frede indeholdt, og var der endelig noget, der gik ham helt på, holdt han det for sig selv og nogle få gange i et meget lille forum.
På den internationale scene var Frede med til at skaffe det første officielle VM til Sverige og Malmö i 1977. Han arbejdede i kulissen i det svenske forbunds arrangementskomité og satte sit præg på begivenheden, men trådte aldrig frem for offentligheden.
Mesterskaberne i Malmö var inspirationen til, at Frede arbejdede videre for at få VM til Danmark. Det blev en realitet i 1983, hvor han stod i spidsen for et kæmpe arrangement i Brøndby. Badmintonverdenen fik en begivenhed (det hed den heldigvis dengang – i dag kaldes det desværre event), der gik over i historien.
Aldrig havde man oplevet et så velkørende arrangement. Frede styrede alle sine ”undersåtter” med nænsom, men bestemt hånd, fra sit store skrivebord på førstesalen i Brøndbyhallen. Han afleverede et mesterstykke, og han var gennem hele forløbet aldrig i tvivl om, at tingene kun lykkedes, fordi alle løftede i samlet flok. Og det fik alle, uanset arbejdsopgaver, at vide.
Frede stoppede som formand i 1988, og han havde besluttet, at ledergerningen skulle være et overstået kapitel. Der skulle være mere tid til fru Edith, som troligt holdt ud gennem alle årene, og til datteren Tina. Dem følte Frede, han på forskellig vis havde svigtet, selvom alt i familien emmede af samhørighed. En samhørighed, som var kendetegnende, indtil Fredes bortgang.
Men nye opgaver meldte sig alligevel. Danmark sikrede sig det individuelle VM i såvel 1991 som i 1999, og hvem skulle stå bag disse arrangementer, som nu også indeholdt et hold-VM, Sudirman Cup?
Frede Kruse-Christiansen. Han blev spurgt…. overvejede nogle sekunder og sagde ja! Han fik igen samlet et team, som på mange pladser var identisk med 1983. Arrangementerne blev afviklet til perfektion, og det internationale forbund lærte hver gang ting, som man aldrig havde spekuleret over tidligere, men nu er indført som naturlige standarder.
Frede var som foregangsmand enestående. Han fortsatte som aktiv badmintonspiller på motionsplan, indtil kroppen begyndte at fortælle, at den var ”lidt nedslidt”. Så blev ketcheren lagt på hylden.
I forbindelse med at Frede Kruse-Christiansen blev valgt som formand for DBF, flyttede han og familien fra Ullerslev til Tune.
Et chipslag fra Fredes egen græsplæne lå en noget større. Golfklubben i Greve. I første omgang var det ikke et tema at give sig i kast med den sportsgren, men nysgerrigheden voksede med årene, og pludselig var såvel Edith som Frede medlemmer.
Frede interesserede sig naturligvis for klubbens ve og vel, og det var ikke kærkomment at se en klub med en økonomi, der ikke hang sammen og med en forestående konkurs lige om hjørnet.
Frede ”gik til angreb”. Klubben gik konkurs i 2012, men Frede arbejdede som en hest for at få det hele op at stå igen. Det lykkedes ham efter en formidabel indsats og et stort personligt engagement – sammen med håndplukkede samarbejdspartnere – at få klubben genetableret.
I dag er Greve Golfklub en af landets største, og spørger man i klubben hvorfor, er svaret entydigt: ”Uden Frede Kruse-Christiansen havde køerne græsset her og noget af arealet var nok kornmarker.”
Frede Kruse-Christiansen har modtaget alle de hædersbevisninger, det er muligt. Æresmedlem af Fyns Badminton Kreds, Dansk Badminton Forbund/Badminton Danmark, Team Danmark, Danmarks Olympiske Komité, Danmarks Idræts Forbund samt Greve Golfklub. Han har desuden modtaget Special Service Award og Meritorious Service Award fra det internationale badmintonforbund (BWF). Dronningens Fortjenstmedalje i sølv er også med i samlingen.
Frede blev også indstillet til at modtage Dannebrogordenen, men en sådan tilfalder ikke sportsfolk/-ledere, da sådanne ikke er en del af kulturen…!
I sit civile liv var Frede Kruse-Christiansen fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel. Mens han varetog det job, læste han samtidig til socialrådgiver og andre lederuddannelser indenfor forsorgen.
Med flytningen til Tune blev Frede ansat ved Københavns Fængsler, hvor han hurtigt fik titel af forsorgschef. I det job fortsatte hen med udgangspunkt fra kontoret i Vestre Fængsel i et tocifret antal år som chef for hele fængselsvæsenet i hovedstadsområdet. Dog afbrudt af et par års orlov, hvor han var blevet headhuntet til en stilling som direktør for Nordisk Film.
Frede ville dog tilbage til forsorgen og kom det. Han sluttede sin karriere i det offentlige med nogle år i ”sit eget fængsel”, idet han ved arbejdslivets udgang var forstander for udslusningsstedet Lysholmgård i Hvidovre.
Så sent som i foråret 2026 modtog Frede Kruse-Christiansen sin sidste udmærkelse, idet han fra forbundets Museumsudvalg modtog ”Grønærtprisen” opkaldt efter den tidligere All Englandmester Knud-Aage Nielsen.
På denne hjemmeside er der et videointerview med Frede Kruse-Christiansen, hvor han bl.a. fortæller om sine mange oplevelser i badmintonverdenen. Se ”Manden bag prof-badminton (i Danmark)”.
Dansk og international badminton har mistet et af sine allerstørste navne.
Æret være Frede Kruse-Christiansens minde.