Interview og kamera: Ole Jacobsen, Badmintonmuseet.
Lars Engelbrechtsen var i en periode på næsten fem årtier en markant badmintonleder og -træner fra Herning Badminton Klub i det midtjyske. Lars Engelbrechtsen har stået bag udviklingen af en lang række danske internationale topspillere, bl.a. Lise Lotte Gøtsche, der sammen med Lilli B. Pedersen, Aarhus, vandt damedouble ved Europamesterskaberne for ungdom der blev afholdt i Danmark i april 1975. Lise Lotte Gøtsche deltog også på det ungdomslandshold, der vandt EM-titlen for hold.
Læg dertil Thomas Lund der vandt VM og All England titler i double-rækkerne i starten af 1990’erne, og ikke mindst den nuværende landstræner Kenneth Jonassen, der som international topspiller i det første årti af 00’erne bl.a. vandt EM-titlen i herresingle 2008 på sin gamle hjemmebane i Herning.
”Den nu 78-årige Lars Engelbrechtsen har gjort en kæmpe forskel i dansk badminton gennem sit trænerarbejde, hvor fysisk træning kombineret med teknik og taktik træning altid er gået op i en højere enhed. Lars var på sin egen unikke facon sin tids B. S. Christiansen “Plus” som jeg ser ham”, siger Ole Jacobsen, formand for Badmintonmuseet.
En riktig god fortälling, Lars. Der behövs riktigt mange med dit engagemang i dansk badminton.
Tak Kalle, jeg fortsatte jo bare dit forarbejde.