Interview og tilrettelæggelse: Lars Jørgen Andersen. Kamera og lyd: Søren Langhorn og Anders Kaas, Badmintonmuseet.
En kæmpe sammenbygget boligmasse med hundredvis af lejligheder udgør en femkant mellem gaderne Markmandsgade, Ved Skansen, Ved Kløvermarken, Store Møllevej og Flinterenden, tæt ved indkørslen til Amager, når man passerer over Knippelsbro.
I gården midt inde i femkanten, blev der i 1937 opført en badmintonhal af nogle pionerer fra Amager Badminton Club, der blev stiftet i 1935 og de første år havde spillested længere ude på Amager.
Først i 1937 blev hallen i Markmandsgade 8, Over Gården klar til brug, og intet sted i verden er så mange verdensstjerner og All Englands-mestre vokset op med sådan en legeplads. Her skal blot nævnes Kirsten Thorndahl, Henning Borch, Jørgen Mortensen og Svend Pri.
Gert Hansen er den sidste rigtige stjerne der slutter perlerækken af med store navne fra Amager Badminton Club – i folkemunde blot kaldet ”Gården”.
Med et liv tæt på sporten, først på badminton banerne og siden hen i sportsbranchen, fortæller Gert Hansen her om sin opvækst i Gården og karrieren på banerne, og om kampen tilbage til livet efter den alvorlig trafikulykke i efteråret 2022.
Læs mere om Amager Badminton Club - En historisk badmintonklub på dette link:
https://badmintonmuseet.dk/en-historisk-badminton-klub-2/