Portræt: Svend Pri.
Af Per Dabelsteen, Badmintonmuseet.
Svend Pri fik sig skrevet ind i historiebøgerne, da han i 1975 vandt All England-finalen over indoneseren Rudy Hartono.
Selv om han var så uheldig at være samtidig med en af verdens mest vindende badmintonspillere, Rudy Hartono, så formåede den danske spiller Svend Pri alligevel at skrive sig i sportens historiebøger, da han en aften i 1975 i Wembley Arena i London i All England-turneringen besejrede den indonesiske legende og kunne kalde sig uofficiel verdensmester.
At han efter den spektakulære og dramatiske sejr brød ud i tårer og rystende på hovedet knap kunne forstå, at han havde vundet, er der ikke noget at sige til. I årene forud havde han forgæves flere gange stået overfor Hartono i finalen i All England.
Forud for finalen i 1975 havde den letbenede og elegante Hartono vundet herresinglefinalen i All England hele syv gange i træk. Men nu eller aldrig skulle det være, kunne man næsten fornemme, at Svend Pri tænkte, da han gik på banen i 1975. Jeg var heldigvis selv på plads i London på tilskuerrækkerne på denne uforglemmelige aften.
Første sæt gik med lidt hiv og sving til Svend Pri med 15/11. Der var pæn kamp om pointene, men man fornemmede, at Pri måske lige havde lidt mere overskud og kunne få held med sine knaldhårde smash, der jo var hans varemærke og største force.
Dramatisk afslutning
Andet sæt var mere lige og de to spillere fulgtes ad op til 12-12, hvorefter Hartono med lækre netbolde hurtigt nuppede to point, førte 14-12 og altså kun var ét point fra at tage andet sæt og tvinge kampen ud i et tredje og afgørende sæt. Men Pri ville ikke give sig. Han vandt de to næste dueller og kom op på 14-14.
Her må der lige en lille forklaring til for yngre generationer. Dengang kunne man kun få point, hvis man vandt serveretten, og der blev spillet først til 15 point. Det var først fra 2004, at sættene bliver afgjort ved 21 point, med “running score” og med to overskydende point op til 30. Dengang i 1975 kunne man, hvis det stod 13-13, forlange sættet afgjort med fem ombolde til afslutning på 18 point, eller tre ombolde ved 14-14 til afslutning på 17 point.
Og ombolde kom altså på tale, da Pri kom op på 14-14. Hartono brugte sin ret til at forlange tre ombolde. Pri kom foran med 2-0 i omboldene, tabte den første sæt- og matchbold, men fik så den historiske sejr i den anden sæt- og matchbold til stor jubel for de mange tilrejsende danske tilskuere.
Se kampen på YouTube
Der var dengang ikke så mange tv-transmissioner af badminton, men DR-TV transmitterede trods alt med den tidligere danske badmintonstjerne Finn Kobberø som kommentator. Finn Kobberø vandt hele 15 All England-titler, dog ikke i single, men i herredouble og mixeddouble og vidste altså nok, hvad det drejede sig om for landsmanden nede på banen. På internettet, bl.a. på YouTube, kan man heldigvis finde klip fra kampen, ikke mindst de afgørende dueller fra andet sæt, og kvaliteten er ganske ok.
Svend Pri fik altså revanche for de to tidligere finaleopgør mod Hartono, som næsten havde fejet gulv med ham med cifrene 15/7,15/4 i 1970 og 15/9, 15/4 i 1972. At der virkelig var tale om en bemærkelsesværdig sejr i 1975 blev året efter sat i relief. Hartono kom tilbage og tog sin 8. All England-sejr og dermed overgik han Erland Kops som den mest vindende herresinglespiller i den hæderkronede turnering. Yderligere tog Hartono den officielle VM-titel, da verdensmesterskaberne for kun 2. gang blev spillet i 1980 i Indonesien.
Et andet højdepunkt i Svend Pris karriere kom to år efter triumfen i All England. Ved de første officielle verdensmesterskaber i badminton i 1977 i Malmø fik Svend Pri sølvmedalje i single efter en finale mod landsmanden Flemming Delfs.
Pacede Flemming Delfs
Det var egentlig lidt paradoksalt, at det netop blev Flemming Delfs, der tog titlen over Svend Pri. Delfs var ikke kendt for den helt store træningsflid, men op til VM i Malmø var det ikke mindst Svend Pri, der insisterede på, at han og Delfs dagligt skulle på banen og træne. Delfs fortjente selvfølgelig sejren, bl.a. i kraft af sin elegante baghånd og øvrige gode teknik, men man kunne også godt have undt Svend Pri den officielle VM-titel som afslutning på en lang, imponerende karriere på de grønne baner.
Karrieren bød nemlig på ikke mindre end 17 DM-titler og yderlig to All England-titler i 1971 og i 1972 i mixeddouble med Ulla Strand, KBK. DM-sejrene kom i single i 1966, 1968, 1969, 1970, 1972, 1973, 1974 og 1975. I mixeddouble vandt han DM 4 gange med Ulla Strand i 1968, 1971, 1972 og 1973. I herredouble vandt han DM i 1970 og 1971 med Per Walsøe og i 1973 og 1974 med Poul Petersen og i 1977 med Steen Skovgaard.
Dertil kommer en stribe nordiske og Danish Open-mesterskaber og sejre i en række internationale turneringer. 46 landskampe, herunder Thomas Cup turneringer, blev det også til. En speciel turneringssejr skilte sig ud. Det var, da han besejrede Rudy Hartono på hans hjemmebane i den berømte/berygtede badmintonhal Istora Senayan foran 8.000 tilskuere. Det gav respekt i de asiatiske lande.
Klubben i baggården
Svend Pris barndomsklub var Amager Badminton Club, ABC, i Markmandsgade. Her begyndte han som helt ung at spille med en yderst talentfuld flok – bl.a. Jørgen Mortensen, Henning Borch, Jørgen Herlevsen og Gert Hansen – der som han fik en flot badmintonkarriere. Klubben ABC udmærkede sig ved at ligge inde i en gård omgivet af boligkarréer, og mange af spillerne, herunder Svend Pri (født Andersen) boede i bygningerne der omkredsede ABC’s badmintonhal.
Allerede tidligt fostrede og husede klubben både danske og internationale stjerner. Før Svend Pri-æraen var det blandt andet spillere som Kirsten Thorndahl, John Nygaard, brødrene Knud-Aage Nielsen (Grønært) og Poul-Erik Nielsen, Palle Granlund, Ove Eilertsen, Bjørn og Tonny Holst-Christensen og dommer og træner Preben Nøjes. Og ikke at forglemme lederen Richard Helbo, der var klubbens formand fra 1938-1966 og i en længere årrække også spilleudvalgsformand i forbundet.
Hallen i gården eksisterer på en mærkelig måde stadig, men ikke klubben ABC. I 2018 blev klubben opløst, idet ejerne af boligkarréen omkring satte huslejen så højt op, at økonomien ikke kunne klare det. I dag bruges hallen sørgeligt nok som pulterrum og cykelopbevaring på de før så flittigt brugte baner, hvor en stribe af Danmarks store badmintonstjerner trænede og udviklede sig.
Bød dronningen op til dans!
Svend Pri nåede ikke at opleve denne deroute. Han skiftede i 1970’erne til Søllerød-Nærum Badmintonklub, men opvæksten i baggården på Amager i ABC glemte han aldrig. Han var en rigtig københavner, eller rettere sagt en amagerkaner – bramfri i sprog og fremtræden.
Hans klubkammerat Gert Hansen fra ABC har f.eks. fortalt om en lille hændelse, da Svend Pri året efter All England-triumfen sammen med hustruen Tove var inviteret til hofbal for sport- og kulturpersonligheder på Christiansborg. Der blev danset, og Svend Pri syntes ikke, at Dronning Margrethe bare skulle sidde og se på, så han gik spontant over til hende og bød hende op til dans. Dronningen indvilligede, men en kammerherre måtte bagefter forklare, at efter protokollen gjorde man altså ikke bare sådan. Men det var Svend Pri i en nøddeskal…
Jeg husker også en speciel detalje, når Svend Pri gjorde sin entre især til de store matcher og finaler. Han kom med en meget stor badmintontaske med et stort antal ketsjere. Nok slog han hårdt og behandlede ketsjeren lidt hårdhændet, og der brækkede da ofte også et par ketsjere eller nogle strenge gik, men så mange ketsjere var nok lidt af en overdrivelse. Måske ville han ikke gå ned på udstyr, eller også var det bare lidt blæret …
En på skallen
Som spiller udmærkede han sig som en fighter, der aggressivt sendte bolden rundt på banen. Han søgte ikke de forfinede slag eller maskeringer, men ville helst afgøre duellerne med et hårdt smash. Og han var ikke bleg for at smide sig, hvis det lige kneb med at nå bolden med normalt benarbejde. Temperamentet kunne undertiden godt koge lidt over, men publikum elskede, at der var action på banen.
Specielt samarbejdet med Ulla Strand gav nye standarder for, hvordan mixeddouble kunne spilles. Begge spillere var til det hårde, fysiske arbejde, og kunne dække banen fra alle vinkler og positioner, og det betød ikke så meget, hvem af dem, der stod bagved eller foran ved nettet.
Åbnede sportsforretning
I 1980 var karrieren slut. Han havde tidligere arbejdet som værktøjsmager og massør, men det lå for langt væk. Han prøvede så rollen som landstræner en kort overgang, men havde ikke lige tålmodigheden eller måske evnen til at udvikle andre. Der var kun en vej, hans egen spillestil. Svend Pri valgte så at åbne en sportsforretning i eget navn og en bodega i Amager Centret. Det blev imidlertid ikke en succes, og i 1983 døde han pludselig og i en al for tidlig alder af kun 38 år.
Svend Pri er af Badminton Danmark blevet tildelt Fortjensttegnet, men er ikke blevet optaget i den danske Sportens Hall of Fame. Det sidstnævnte kan man godt undres noget over, når man kaster et blik på hans imponerende karriere. Og når man kan konstatere, at en legendarisk spiller som Finn Kobberø (han vandt All England, det uofficielle verdensmesterskab, hele 15 gange) heller ikke er at finde i den danske Hall of Fame, så bliver det endnu mere svært at forstå hvilke kriterier, der egentlig ligger til grund for optagelserne.
