Af Gert Hansen, Badmintonmuseet.
Elo Hansen voksede op i kvarteret omkring badmintonklubben i Brønshøj, Brønshøj Badminton Klub (BBK), som lå på Sallingvej.
Hans mor Gudrun spillede husmorbadminton i klubben, og allerede som 5-6-årig blev han ”slæbt” med i hallen, og det blev starten på en stor karriere på badmintonbanerne.
Der var fart over feltet. Elos far, Børge, arbejdede som vicevært i en stor etageejendom og inden længe mødtes områdets drenge i et kælderlokale som Elos far havde skaffet. Det blev kaldt ”Lauras Bar”.
Her mødtes alle kammeraterne, blandt andre badmintonspilleren Søren Haldager og barndomsvennen Tom Christensen, og der blev spillet kort og drukket bajere i festligt lag. Men der blev også bokset, hvor der dertil lå handsker klar i lokalet. Så her blev der i al venskabelighed småtjattet til hinanden – jo her var der fest og farver.
Elos far startede ”Åbakkens stole- og bordudlejning” hjemme fra, og senere åbnede han ”Åbakkens Udlejning” i et forretningslokale, hvor der stadig var udlejning, men samtidig også salg af ”spøg og skæmt” artikler.
Et andet område de startede op, var udlejning af kravlegårde til babyer. For at komme til at stå først i telefonbogen (fagbogen), døbte Elo det ”Andreas Babyservice”. Det var lige i Elos ånd, og det kom til at præge hans liv i mange år fremover.
Da Elos far lukkede forretningen, startede Elo sin egen virksomhed. Først i en kælder på Nørrebro, hvor der blev fabrikeret stearinlys. Forretningen blev hurtigt større, og efter flere andre lokationer og vokseværk, sluttede Elos forretning med at etablere sig med stearinlys, gaveartikler, dekorationer og stadig lidt spøg og skæmt.
Som dreng boede Elo lige bag BBK, og det var naturligt, at han begyndte at spille badminton sammen med vennerne, bl.a. fra ”Lauras Bar” i BBK. Samtidig var Elo så heldig, at hans gudfar ”Allermann” var inspektør og restauratør i BBK’s lokaler på Sallingvej. Han hjalp Elo på mange områder, og var også senere en stor hjælp for Elos venner med at skaffe ketsjere m.m. til ”vennepriser”.
I BBK trænede Elo sammen med sine jævnaldrende kammerater i klubben, og som der var kendetegnende for den generation, sad Elo også i de sene eftermiddage og tidlige aftener ude på bænken, og ventede på en ledig bane i blot få minutter inden næste hold voksne kom på banen. Senere blev han ved afbud tilbudt at træde ind som afløser sammen med BBK’s divisionsspillere.
Som ungdomsspiller, pusling og junior, som det hed den gang, var Svend Pri (kaldet Syd) og Elo de evige rivaler til alle de store turneringer. Ved Københavns mesterskaberne (KM) og Danmarksmesterskaberne (DM) var det derfor naturligt at de mødtes i finalen. For det meste var det ”Syd” som trak det længste strå. Men dette generede aldrig Elo, eller kom på tværs af deres gode venskab.
Allerede da Elo var 14 år, blev han hentet til København Badminton Klub (KBK) af Johan Svensson, som var klubbens ungdomstræner. Det var en drengedrøm for Elo at komme til at spille med ”stjernerne” Erland Kops, Finn Kobberø og Jørgen Hammergaard Hansen. Denne drøm blev snart til virkelighed, og Elo blev som senior selv en af stjernerne, og en fast del af KBK’s 1. hold med ovennævnte spillere.
På trods af at Elo altid som singlespiller har stået lidt i skyggen af Erland Kops, Svend Pri og senest Flemming Delfs, har dette aldrig generet Elo. Det eneste som gik ham lidt på, og som kunne have været højdepunktet i hans karriere (Elo har aldrig udtalt det offentligt) var, da han til et VM tabte til Thomas Kihlström fra Sverige i kvartfinalen. Da oplevede han en stor skuffelse. Forinden havde Elo bl.a. vundet over Punch Gunalan fra Malaysia, samt flere andre store navne. Da Elo havde vundet 1. sæt, ønskede Thomas Kihlström at bytte bolde. Ikke mærket, men hastigheden på boldene. Dette ønske efterkom dommeren desværre, stik imod alle regler, og Elo tabte herefter både 2. og 3. sæt.
Ved det første DM i Gentofte Badminton Klub (GBK) måtte Elo i finalen låne ketchere af Jørgen Mortensen, da han havde glemt sine egne ketchere derhjemme. Jørgen ”Mo” vandt kampen, da han var lidt ældre og mere rutineret den gang.
Tilnavnet ”Spøg og skæmt”
I KBK fik Elo hurtig et øgenavn. Det var den store ”stjerne” på damesiden, Karin Jørgensen, søster til Ulla Strand og vinder af mange turneringer, som fandt på tilnavnet ”Spøg og skæmt”. Et meget rammende navn som passede fint på Elo.
Når Elo spillede holdkamp eller turnering, havde han altid en lille kasse med sig, som indeholdt de sidste sjove ting, som han nu havde i butikken. Engang da Poul Pedersen fra ØBK skulle spille turnering (kvartfinale i herresingle ved VBC’s årlige single turnering), havde Elo en ny ting med. Lige før Poul skulle på banen, sprøjtede Elo blåt blæk på hans trøje. Poul gik ind i omklædningsrummet for at skifte trøje, men inden han nåede det var blækket væk og alle, inklusive Poul, morede sig herligt.
Når man så Elo spille, oplevede man en spiller med en formidabel kondition. Han kunne blive ved i timevis. Når man så spurgte ind til hans træningsmetoder, kiggede Elo på én med et stort smil, og gentog ”træningsmetode”? Elo har aldrig løbet uden for en badmintonbane, aldrig løftet en vægt, aldrig gjort sig andre anstrengelser, end dem han gjorde når han spillede badminton.
Elo spillede altid kort uden for banen, der skulle jo ske noget i pauserne. Han sad sjældent alene, og var også temmelig god til kortspil. På en Thomas Cup tur til østen (Jakarta i 1973), sammen med sin klubkammerat Flemming Delfs, skulle tiden gå, og kortene kom frem. Inden længe havde Flemming tabt et større beløb. ”Æresgælden” skulle jo betales tilbage, og smart var Flemming.
Han foreslog, at han kunne få nedsat gælden ved at arbejde for Elo. Det kunne være at henter ketchere til Elo, hente en cola i baren, købe cigaretter og naturligvis også at tænde cigaretten for Elo, og hver gang blev der så fratrukket et aftalt beløb fra restgælden.
Ved de nordiske mesterskaber i Finland, mødtes alle i Kastrup Lufthavn. Svend Pri fra ABC havde fået en flot dyr ruskindsjakke med tilhørende skindhue, af sin hustru Tove. Svend gik stolt rundt i lufthavnen for at vise sit nye outfit.
Allerede i flyet og da de nåede hallen i Finland, kom kortene hurtig frem. Både i omklædningsrummet og i hallen blev der spillet kort på livet løs. Hver gang der var en pause i spillet, kom kortene frem. Kasino og mausel var altid de foretrukne spil, og flere af spillerne blev nærmest ”afhængige” af disse herlige kortspil.
Da de efter turneringen landede i Kastrup, stod Tove Pri klar til at hente Svend. I første omgang kunne Tove ikke se Svend, men derimod hans frakke og hue. Men det var ikke Svend som bar det, men Elo. ”Hvorfor har du Svends frakke på” spurgte Tove den intetanende Elo, som svarede lidt undvigende, at den måtte hun ”tage” med Svend…
I samtale med Flemming Dels, kommer andre minder frem. Flemming kommer til at tænke på en tur til Mexico, hvor han og Elo igen sad og spillede kort. Men denne gang inde i hallen. Dette ville arrangørerne ikke se. Så de to verdensstjerner måtte pænt forlade hallen. De fik dog lov til at spille turneringen færdig!
Det var vigtigt for Elo at have det sjovt. Også når han spillede, og det var ikke altid det vigtigste at vinde.
Danmarks Badminton Forbund (DBF) havde på et tidspunkt inviteret kineserne her op for at spille landskamp i K.B. Hallen. Kineserne var dengang ikke medlem af Badminton World Federation (BWF), og det eneste man vidste den gang var, at kineserne var bomstærke. Ingen danskere havde på det tidspunkt nogensinde vundet over en kineser. Selv Erland Kops i sin storhedstid, med mange All Englands mesterskaber, formåede ikke at vinde over en kinesisk modstander.
Her mødte Elo, en for os ukendt kineser, i en propfyldt K.B. Hal. Elo var utrolig godt spillende i den periode, og publikum skulle have en sjov oplevelse. Elo havde mange sjove slag og finter ”i sin badminton kuffert” netop denne dag, og Elo udøvede det ene trylleslag efter det andet.
Specielt ”tirsdagsfinten” som Elo havde opfundet, blev rigeligt anvendt, og den stakkels kineser anede ikke hvad han skulle stille op. K.B. Hallen jublede og begejstringen var stor. Badmintonspilleren Klaus Kaagaard som stod og så kampen, knækkede fuldstændigt sammen af grin. Så der var dømt opvisning i verdensklasse.
En anden gang til Danish Open, skulle Elo møde Ippeje Kojima fra Japan. Her tryllede Elo igen med sine vanvittige finter og sit kunstneriske spil, så Ippeje Kojima næste trådte ud af sine badminton sko. Kampen gik i 3 sæt, og mellem 2. og 3. sæt løb Elo ud i baren, og kom tilbage med to sodavand. En til ham selv, og en til Kojima. Så havde alle igen en festlig og sjov dag!
Når det hele ikke bare var sjov og ballade, så trænede Elo meget. Nok mest med sin bedste ven og legekammerat Flemming Delfs. Flemming fortæller ivrigt, at han har endnu en anekdote om Elo.
På en tur til Rusland blev der som sædvanligt spillet kort. De havde begge samlet en masse ”Pins” som de havde fået på deres mange ture. Disse ”Pins” sad på deres landsholdsjakker, som de bar hele tiden. Det vakte russernes interesse.
Interesse var så stor, at når Elo og Flemming var på banen, mistede de alle deres ”Pins” fra jakkerne som hang i omklædningsrummet. ”Nå pyt” sagde de begge og lo. ”Vi håber at dem der har fået alle disse ”Pins” er blevet glade for dem, og jakkerne har vi jo fået lov til at beholde”.
Elo var en stærk single spiller i mange år, men også i herredouble sammen med Flemming Delfs holdt de sig på toppen i flere år. Ud over titler i herresingle og herredouble, vandt Elo også flere mixed doubler gennem tiderne. Det blev til mange internationale titler.
I sine sidste aktive år spillede Elo for Hvidovre Badminton Club (HBC), hvor han i flere år var fast mand på 1. holdet. Da Elo stoppede på 1. holdet, fik han en ugentlig bane i HBC sammen med flere ”gamle stjerner”. Her kan bl.a. nævnes Per Walsøe, Poul Petersen, Jørgen Mortensen, Bo Kjærgaard, Søren Haldager og en lidt yngre Jesper Helledie!
Elo sluttede sin karriere som veteranspiller (oldboys), da han ved en åben turnering i HBC sprang sin akillessene. Herefter kom Elo aldrig i gang igen med at spille badminton.
Denne artikel er udarbejdet af Gert Hansen fra Badmintonmuseet med hjælp og input fra Hanne Kops, Anders Kaas, Flemming Delfs, Tom Christensen og Poul Petersen.
