Interview: Lars Jørgen Andersen, Badmintonmuseet.
Video og lyd: Søren Langhorn og Anders Kaas, Badmintonmuseet.
De har i mange år været levende legender i dansk badminton og dansk idræt i det hele taget. Det er i særklasse dansk badmintons to største ildsjæle til alle tider, og selv om alderen efterhånden har sat sine spor, er entusiasmen fortsat høj og den frivillige arbejdsindsats formidabel.
Mød ægteparret Birgit og Bjarne Eriksen i dette historiske interview.
Danmarks største badminton-ildsjæle Bjarne og Birgit Eriksen hyldet ved Badminton Europe Awards 2024
I 2009 modtog Birgit og Bjarne Eriksen velfortjent BWF's fortjenstegn “Meritous Service Award”, som gives som en påskønnelse af de frivillige, der har ydet en lang og tjenstfuld service for badminton.
I 2024 - femten år senere, modtog Birgit og Bjarne Eriksen nok en velfortjent hæder idet de modtog BEC Technical Official Award. Med den hyldes de for deres store arbejde med uddannelse af linjedommere og varetagelse af linjedommergrupper både i Danmark og resten af Europa gennem 25 år.
Vi elsker badminton
– Det er en fantastisk dag, og vi har glædet os meget. Det betyder en masse, det betyder, at det arbejde vi gør, bliver værdsat, og det er vi utroligt glade for. Vi elsker jo at være i badminton, for ellers havde vi jo ikke været tres år i badminton, hvis ikke vi havde været glade for det. Det er simpelthen vores andet liv, sagde en glad og stolt Birgit Eriksen, da ægteparret fik de glade nyhed om hæderen.
Ægteparret Bjarne og Birgit Eriksen har været frivillig i 60 år, og hjulpet hele det danske- og europæiske badmintonlandskab med stort og småt.
Læs hele interviewet og historien om Birgit og Bjarnes Eriksens frivillige arbejde gennem mere end 60 år her:
Link til Badminton Danmarks hjemmeside her
Danmarks største badminton-ildsjæle Bjarne og Birgit Eriksen hyldes ved Badminton Europe Awards 2024

Fem minutter med en ildsjæl
Frivillig for børnene og kvindernes skyld
I over 60 år har Birgit Eriksen givet en hånd med i badmintonsporten herhjemme. Børn og unge, og især kvinder har nydt godt af den foretagsomme kvinde fra Ballerup når hun har været træner, arrangeret kurser og har været formand for forskellige badmintonudvalg.
"Mit hjertebarn var Danish Junior Cup hvor jeg var formand i 25 år. Børnene elskede det. De kunne slås på banen, men ligeså snart kampene var slut så sad de sammen nede i hjørnet og snakkede. Ligesom det skal være.
De trænere og ledere der var med til at starte det, var også med da det sluttede mange år senere. Åh, da græd mit hjerte. Det var i 2017. Forbundet syntes de skulle overtage, fordi de syntes de kunne gøre det bedre, men nu er der ikke noget der hedder Danish Junior Cup i dag..."
Læs hele portrættet ”Fem minutter med en ildsjæl” i Idrætsliv juni 2022.
Link til Idrætsliv...