Af Torsten Berg, Badmintonmuseet.
Fredag den 5. juli fejrede Badminton World Federation (BWF) sin 90-års fødselsdag verden over med 'World Badminton Day'. Badmintonmuseet følger her trop med en kort fortælling og opsamling om de danske præsidenter og vicepræsidenter i International Badminton Federation (IBF) som forbundet hed indtil 2006 og nu BWF.
Dansk Badminton Forbund (DBF) var i 1934 et af de ni nationale forbund, der stiftede IBF. Som det eneste af alle verdens forbund har DBF, nu Badminton Danmark, været repræsenteret i det internationale forbunds øverste styrende organ, Council, i alle 90 år. Poul-Erik Høyer er BWF's præsident siden 2013 og Charlotte Dew-Hattens blev nyvalgt i maj 2024.
Dansk badminton har derudover forsynet BWF med yderligere tre præsidenter, A. C. J. van Vossen, N. P. Kristensen og Poul Erik Nielsen, mens Kurt Møller, Ole Mertz og Torsten Berg har bidraget som vicepræsidenter og udvalgsformand, alle i en længere årrække. De danske topledere portrætteres kort her i det efterfølgende.
Poul-Erik Høyer
En flot karriere på banen, der toppede med olympisk guld i Atlanta i 1996, blev fortsat i Badminton Danmarks bestyrelse og som præsident i Badminton Europe fra 2010 til et valg direkte som præsident i BWF i maj 2013.
Her har Poul-Erik markeret sig som en samlende skikkelse, der har sikret forbundet arbejdsro og givet plads til store initiativer som World Tour, der er en væsentlig indtægtskilde for BWF og for spillerne, optagelse af Para badminton på det paralympiske program, introduktion af Air Badminton og – i alt samarbejde med Thomas Lund som BWF's direktør – en modernisering af forbundets administration og regelværk, således at badminton ligger blandt de allerbedst placerede sportsgrene, når det gælder den olympiske bevægelses vurdering af 'good governance'.
Et forslag om ændring af spillesystemet til fem sæt til 11 manglede blot én stemme for at få det nødvendige 2/3 flertal. Poul-Erik Høyer er den længst siddende præsident siden stifteren, Sir George Thomas.
A. C. J. van Vossen
C. J. van Vossen var egentlig hollænder, men levede det meste af sit liv i København, hvor han var direktør for et olieselskab. Han deltog som 50-årig på landsholdet i den første danske landskamp på udebane i hollandske Noordwijk, både som spiller, arrangør og hovedsponsor.
C. J. van Vossen repræsenterede Danmark i IBF's stiftende generalforsamling den 5. juli 1934, hvor han blev valgt til det nye forbunds Executive Committee. Herhjemme havde han som spilleudvalgsformand og næstformand sin store andel i spillets udvikling i 1930'erne.
Van Vossen blev vicepræsident i IBF i 1947 og præsident i 1959. Han døde pludseligt og uventet af et hjerteslag kort efter All England mesterskabet i marts 1961, hvor han havde holdt hovedtalen i fin form, kort før den toårige embedsperiodes udløb. A. C. J. van Vossen, der kærligt blev kaldt 'Onkel', skal huskes for et væsentligt bidrag til badminton både i Danmark og internationalt.
N. P. Kristensen
Med en baggrund som landbrugslærer og konsulent på Vestsjælland lå det ikke i kortene, at N. P. Kristensen skulle blive en af dansk badmintons helt store lederskikkelser, men det blev han. Sekretær i 1941, næstformand og fra 1950 - i en alder af 39 år - og 14 år frem forbundets overalt vellidte formand. Og 'Kris', som han kaldtes både herhjemme og verden over, gjorde tilsvarende karriere internationalt.
Indvalgt i IBF 1946, vicepræsident i 1950 og i 1963 afløste han den sidste af den gamle garde, der var med fra 1930'erne, irske Major John McCallum - leder af legendariske The Strollers, der bragte international badminton til Danmark - på præsidentposten. Kris var udset til at bringe mere moderne ledelsesformer ind i IBF, som indtil da langt hen ad vejen omtrent alene havde været styret af Mr. Badminton, Hon. Secretary Herbert Scheele.
Formandsposten herhjemme blev 1964 overtaget af Kurt Møller, så jobbet i Landbrugsministeriet og i IBF kunne prioriteres. Men skæbnen ville, at N. P. Kristensen, godt i gang med de store opgaver, allerede knap to år senere, i april 1965, pludseligt døde, kun 54 år gammel. En glorværdig og allerede lang karriere i dansk og international badminton blev brat afsluttet. Det er svært ikke at tænke på, hvad det kunne være blevet til, hvis han havde fået tid til at lede IBF i en længere periode.
Poul-Erik Nielsen
Poul-Erik Nielsen var en af verdens allerbedste doublespillere i årene omkring 1960, hvor han vandt tre All England titler, to i HD (1958 med Erland Kops og 1960 med Finn Kobberø) og en i XD med Inge Birgit Anker Hansen, hvortil kom flere finalepladser. Hans karriere i IBF blev mindst lige så flot. Efter tiden som aktiv på topplan gik Poul-Erik Nielsen ind i en ledergerning, først som sekretær for DBF i en periode indtil 1974, hvor han blev indvalgt i IBF's Council. Her vandt han hurtigt respekt både som tidligere topspiller, men ikke mindst som jurist og som en dygtig forhandler.
Poul-Erik Nielsen blev hurtigt formand for IBF’s Rules and Laws Committee og i 1981 vicepræsident for IBF. I 1984 kronede han karrieren med valg til IBF’s præsident i en tid, hvor der stod vigtige ting på dagsordenen.
Den 5. juni 1985 blev badminton fuldt ud anerkendt som olympisk sport med IOC's beslutning om optagelse på programmet for legene i Barcelona 1992. Dertil kom arbejdet med Kinas indtræden i international badminton, og indførelsen af pengepræmier til spillerne, som Poul-Erik Nielsen var hovedkraften bag.
Poul-Erik Nielsen igangsatte også et systematisk udviklingsarbejde i IBF, så badminton som blot det andet internationale forbund, kun FIFA kom tidligere i gang, etablerede en Development Committee, hvor et af målene var spillets udbredelse på verdensplan. Dette arbejde førte til en eksplosion i antallet af medlemslande i IBF, fra omkring 58 i 1985, til ca. 125 i 1992. Også Poul-Erik Nielsens præsidentperiode blev kortere end ønsket - til 1986 - dog ikke af samme ulykkelige årsag som hans to danske forgængere i præsidentembedet. Det lykkedes ikke at opnå den nødvendige frihed, som han ellers havde fået stillet i udsigt, fra hans betroede job i Skatteministeriet.
Tom Bacher
Da Tom Bacher i 1979 blev indvalgt i IBF's Council tilførte han ikke blot erfaring fra en stor sportslig karriere, der toppede med All England mesterskabet i HD med Poul Petersen i 1971 og deltagelse på Thomas Cup holdet i 1967, 1970 og 1973, men også fra forretningsverdenen og fra ledelse i dansk og europæisk badminton.
Særligt Toms næse for forretning kom det internationale forbund til gode. Thomas og Uber Cup blev omlagt til at blive spillet sammen og fra 1982 hvert andet år, hvilket medførte meget betydelige gevinster fra finalestævnerne i Asiens storbyer - og sikrede Uber Cup's overlevelse. Op til 1992 og OL IBF's eneste væsentlige indtægtskilde. Som formand for Open Badminton Committee og i en lille, dynamisk Business Committee med den tidligere præsident, skotske Craig Reedie, fik han udviklet de største turneringer - nutidens World Tour - som en betydelig succes, både sportsligt og økonomisk for spillerne og senere også for IBF.
Allerede i 1986 blev han vicepræsident, og endnu mere centralt placeret som wingman, Deputy Chair of Council, for hele tre præsidenter, Ian Palmer (1986 - 89), Arthur Jones (1989 - 93) og Madame Lu Shengrong (1993 -2001). På den tid voksede de interne konflikter, og i 2003 blev Tom offer for magtkampen. Flere har sagt, at Tom Bacher er den bedste præsident, IBF aldrig fik. Til gengæld fik Badminton Europe glæde af Tom Bachers store evner for ledelse og forretning, og i hans periode som Præsident her fra 2004 - 2010 fik han reformeret det kontinentale forbund med fokus på forretning og sociale medier, ligesom han fik rekrutteret en generation af kommende ledertalenter.
Kurt Møller
Kurt Møller er den eneste danske formand, der også har gjort karriere i IBF. Fra næstformandsposten i DBF afløste han N. P. Kristensen, da denne i 1964 ønskede at fokusere på præsidentposten i IBF. Allerede i 1962 var advokaten Kurt Møller blevet indvalgt i det internationale forbund, hvor han blev en del af den gruppe af yngre medlemmer med de senere præsidenter Stellan Mohlin (SWE) og skotten David Bloomer, som støbte kuglerne til olympisk inklusion og modernisering af administrationen. I 1966 blev Kurt Møller IBF's vicepræsident, men manden med de mange talenter måtte i 1969 vælge. Formandsposten i DIF blev foretrukket, og karrieren i IBF sluttede. I DIF var Kurt Møllers nok vigtigste bidrag initiativet til at bygge Idrættens Hus, som stod færdig for 50 år siden, og som Badminton Danmark i alle årene derefter har nydt godt af som domicil. Kurt Møllers formandsperiode i DIF og senere også DOK sluttede 1978.
Ole Mertz
Ole Mertz var en fremragende doublespiller i en generation af fremragende danske doublespillere med Finn Kobberø, Jørgen Hammergaard, og Poul Erik Nielsen som de allermest vindende. Ole nåede 12 landskampe for Danmark, et nordisk mesterskab i HD med Jesper Sandvad, samt en lang række finalepladser og sejre i internationale turneringer uden for landets grænser.
Større var dog hans karriere som leder. Her skal fokuseres på hans bidrag til IBF. Med en baggrund som lektor med engelsk og fransk var han velforberedt, da han i 1969 blev valgt til IBF's Council. Hans indsigt og evne til at udtrykke sig på smukt og formfuldendt engelsk imponerede - han fik ry i det af englændere dominerede forbund for at tale bedre engelsk end englænderne selv! Hurtigt blev han udpeget til formand for ICT Committee, der styrede kalenderen - de internationale turneringer og mesterskaber. En kæmpeopgave i en tid, hvor IBF's kontor var enmandsbetjent, men Ole løste den med flid og fairness til stor tilfredshed, herunder kæmpeopgaver som OL i München, hvor badminton var med som demonstrationssport, og det første officielle VM i Malmö 1977.
I 1976 blev Ole Mertz vicepræsident i IBF, men allerede i 1979 stoppede han, idet han indså, at hvis han fortsatte, ville han snart stå for tur til valg som præsident, og den rolle ønskede han ikke. De repræsentative opgaver tiltalte ikke Ole Mertz.
Torsten Berg
Med erfaring som træner og leder af DBF's Nyborg-kurser blev Torsten Berg i 1980 valgt til EBU's (nu Badminton Europes) Development Committee. På baggrund af succes her blev han i 1985 valgt ind i IBF's Council, som repræsentant for Europa, for at sætte gang i systematisk udviklingsarbejde. Fra 1988 tjente han som formand for Development Committee indtil 1995, hvor komiteens budget blev politisk kastebold.
Herefter fokuserede han blandt andet på gerningen som Referee i de største turneringer, herunder OL i Sydney, Athen og London, og uddannelsen af dommere og referees som formand for Technical Officials Commission indtil 2018. I 2002 blev han vicepræsident, og da han blev valgt i Europa, hvor han som præsident for EBU (1992 - 2004) havde støtte, kunne han fastholde sin plads også i de år til 2008, der var præget af interne konflikter. Fra 2008 til Torsten Berg sluttede i Council i 2013 var han formand for IOC and International Relations Committee, hvor han tog initiativ til at integrere Para badminton i BWF og til at sætte gang i arbejdet med ligestilling.
Begge blev kronet med held, idet Para badminton i 2014 blev optaget på programmet for de Paralympiske Lege i Tokio, og ligestillingsarbejdet - som andre har fortsat - har medført vedtægtsændringer, som sikrer jævnbyrdig repræsentation af begge køn i Council. Med 28 år i Council blev Torsten Berg den længst siddende af de danske ledere i BWF.