Manden bag prof-badminton (i Danmark)

Portræt af Frede Kruse-Christiansen, formand for Badminton Danmark 1978-88.

Af Per Dabelsteen, Badmintonmuseet.

Når danske elitespillere i badminton som Viktor Axelsen, Anders Antonsen, Line Christophersen og Line Kjærsfeldt nyder godt af sponsorkontrakter og veltilrettelagte internationale turneringer i Danmark, kan de passende sende en venlig tanke til Frede Kruse-Christiansen. Og mange andre, mere anonyme badmintonspillere kan gøre det samme. Han var nemlig i flere årtier en drivende kraft bag den professionalisering og samtidig opblomstring på det brede plan, som dansk badminton gennemlevede.

Per Dabelsteen fra Badmintonmuseet interviewer Frede Kruse-Christiansen. Fotomontage, Søren Langhorn, Badmintonmuseet.

Per Dabelsteen fra Badmintonmuseet interviewer Frede Kruse-Christiansen. Fotomontage, Søren Langhorn, Badmintonmuseet.

Med en usædvanlig næse for, hvordan både det daglige liv ude i klubberne og hvordan store turneringer skulle organiseres med ikke mindst frivillige ledere og arbejdskraft fik Frede Kruse-Christiansen lagt et solidt grundlag og skabt nye standarder, som nutidens spillere og ledere har kunnet bygge videre på. Han var formand for Dansk Badmintonforbund (nu Badminton Danmark) i perioden 1978-88 og stod i spidsen for afviklingen af hele tre succesrige VM-turneringer i Danmark – 1983, 1991 og 1999. Samtidig har han ydet en indsats i Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse og forretningsudvalg samt i Team Danmarks idrætsudvalg og i den danske OL-komite.

Hans formandstid i badmintonforbundet blev nok så begivenhedsrig. Dels måtte han kæmpe meget hårdt for at få indført spillerlicensordningen, der gav ikke mindst elitespillerne mere professionelle forhold, og ude i den store verden rumsterede det med heftige politiske problemer, der satte spor på den hjemlige bane. F.eks. blev hele spørgsmålet om apartheid i Sydafrika en øm ligtorn i debatten om badmintonsportens rolle. Danmark undlod nemlig at stemme, da det internationale forbund skulle tage stilling til eksklusion af Sydafrika. Og på det internationale plan var der på et tidspunkt opstået to konkurrerende verdensforbund, bl.a. som følge af Kinas indtræden på badmintonscenen. Situationen blev heldigvis løst, da de to forbund blev smeltet sammen til det nuværende BWF, Badminton World Federation. Det var også en nødvendighed, hvis badminton skulle have indfriet ønsket om at blive en del af De olympiske Lege. På den hjemlige front havde Frede Kruse-Christiansen den glæde, at medlemstallet steg til rekordhøje 172.000 i 1988. I dag er det dalet til ca. 92.000.

Han var selv i sine unge dage meget aktiv idrætsudøver og var både badminton- og fodboldspiller på divisions- og danmarkserieplan. Her hentede han selvfølgelig erfaringer til de senere lederjob, men det gjorde han også og ikke mindst i sin erhvervskarriere. Han begyndte som fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel, men efter en uddannelse som socialrådgiver blev det til over 40 års arbejde i kriminalforsorgen, bl.a. som forsorgsleder ved Københavns Fængsler og forstander for Kriminalforsorgens Udslusningspension Lysholmgård i Avedøre ved København. Han kastede sig også ud i tillidshverv og har været landsformand for Kriminalforsorgsforeningen. En afstikker som tv-produktionschef hos Nordisk Film (1983-86) gav erfaringer med tv-kontrakter til idrætten.

Selv om Frede Kruse-Christiansen sammen med to andre fynboer og badmintonledere – John Hansen og Lars Jørgen Andersen – fik påhæftet betegnelsen “den fynske mafia”, fordi de på et tidspunkt spillede meget centrale roller i badmintonforbundet og var inde over de fleste sager, var der ikke meget mafia over Kruse-Christiansen, forstået på den måde at han agerede enerådig. Tværtimod var han i sin formandstid og i det organisatoriske arbejde med VM-afholdelser god til at uddelegere arbejdet, men fulgte nøje med og greb ind, hvis noget skulle rettes eller korrigeres. Det skete imidlertid på en rolig facon og med diplomati. Disse evner har badmintonforbundet da også senere gjort brug af, når der skulle mægles i komplicerede sager.

I 2008 gik Frede Kruse-Christiansen på pension, men kunne ikke slippe foreningslivet. Da Greve Golfklub i 2009 gik konkurs, trådte han til, fik genoprettet klubben og sad som formand indtil i fjor. Han har selv sammen med hustruen Edith (de var klassekammerater i realskolen) været flittige golfspillere og er fortsat på besøg i golfklubben, når fysikken tillader det. Og helt kan han selvfølgelig ikke slippe ledergerningen. Han er fortsat formand for Seniorklubben i Greve Golfklub.

Med de meritter har Frede Kruse-Christiansen, 79 år, en ganske pæn samling af udnævnelser til æresmedlem i diverse klubber og foreninger – bl.a. Greve Golfklub, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Badminton Danmark, Fængselsfunktionærernes Idrætsforbund og Kriminalforsorgsforeningen. Han har desuden modtaget Special Service Award og Meritorious Service Award fra det internationale badmintonforbund. Dronningens Fortjenstmedalje i sølv er også med i samlingen.

Skriv en kommentar