50 år med europæisk badminton

Badminton Europe – tidligere kendt som European Badminton Union (EBU) – blev oprettet i 1967, i første omgang med det hovedformål, at organiserer og afvikle de Europæiske mesterskaber.

Badminton Europe udgav i 2017 en 50 års jubilæumsbog som Badmintonmuseet nu har haft mulighed for at scanne og gøre tilgængeligt for et større publikum. Bogen er på engelsk og kan nu læses her på hjemmesiden.

Siden oprettelsen af EBU i 1967 er turneringsprogrammet udvidet dramatisk, og i dag arrangerer Badminton Europe mesterskaber for mange aldersgrupper samt turneringer for elitespillere, U19 og U17 med omkring 75 turneringer årligt.

Ud over udviklingen af turneringer har udviklingen af badmintonsporten i Europa været en af hjørnestenene i Badminton Europas arbejde frem mod en organisation, der i dage tæller over 50 medlemslande.

Danmark var med fra starten i 1967, og har gennem tiden sat tydelige aftryk på udviklingen, ikke mindst på præsidentposten, først Torsten Berg (1992 – 2004), derefter Tom Bacher (2004 – 2010) og dernæst Poul-Erik Høyer (2010 – 2013).

Fra 2003 har posten som generalsekretær for Badminton Europe også været dansk, Brian Agerbæk, der i dag leder sekretariatet der er placeret i København.

Klik her for at se jubilæumsbogen…https://badmintonmuseet.dk/wp-content/uploads/2024/09/50-Years-of-European-Badminton-rev-1.pdf

Danmark har sat tydelige aftryk på udviklingen af Badminton Europa, ikke mindst på præsidentposten med Torsten Berg (th) og Poul-Erik Høyer.
Foto fra 50 års jubilæumsskriftet.
Danmark har sat tydelige aftryk på udviklingen af Badminton Europa, ikke mindst på præsidentposten med Torsten Berg (th) og Poul-Erik Høyer. Foto fra 50 års jubilæumsskriftet.

Skriv en kommentar