Af Lars Jørgen Andersen
Siden badminton blev optaget som officiel sport ved De Olympiske Lege, har danske dommere været rigt repræsenteret. Det vidner om den høje standard, de hjemlige dommere har, og forude ligger endnu flere opgaver og venter ved lignende begivenheder.
Disse personer har virket ved OL:
1992 i Barcelona: Preben Nøies og Nils Kullenberg
1996 i Atlanta: Preben Nøies, Nils Kullenberg og Peter Ganes
2000 i Sydney: Peter Ganes
2004 i Athen: Peter Ganes og Niels Holm Mortensen
2008 i Beijing: Niels Holm Mortensen
2012 i London: Christian Johannessen
2016 i Rio: Erik Kirt
2020 (2021) I Tokyo: Christian Johannessen og Jacob Syndberg
Derudover har danske opmænd m/k i meget stort antal har sat deres aftryk ved samtlige VM’er, der har været afviklet siden 1977. Desuden har danske dommere været i aktion under EM siden 1972.
Minder fra Niels Holm Mortensen
Niels Holm Mortensen har været dommer siden 1978. Han har været med ved ikke færre end 41 internationale turneringer, heriblandt OL, VM, Thomas- og Uber Cup, Sudirman Cup og naturligvis som ”fast inventar” ved Denmark Open.
Niels Holm Mortensen er den kun fjerde dommerudvalgsformand, BD har haft gennem godt 50 år. De foregående er Paul H. Frimodt, John Larsen og Preben Nøies. Niels har siden 1981 været medlem af verdens ældste dommerklub, Københavns Dommer Klub, KDK. Han har været i KDKs bestyrelsen nærmest fra sin indmeldelse. Siden 2002 har han været formand for og tillige dommerleder i Badminton København.
Niels, der er faldet for BWFs aldersgrænse på 55 år, virker fortsat på internationalt plan. Nu i turneringer, der har mindre status under BWF og afvikles i regi af Badminton Europe.
Fra de mange mesterskaber er der naturligvis utallige minder. Blandt andet disse:
”Den første dag ved OL i Athen i 2004 kom alle dommerne for sent til de første kampe. Vores buschauffør, som ikke kendte ruten fra hotellet til hallen, havde åbenbart ingen GPS, kørte forvirret rundt i mange minutter, jeg tror måske 45, så vi ikke nåede frem til starten, hvorfor referee, danske Torsten Berg, satte tilskuere/dommere, der var i hallen, til at dømme de første kampe i korte bukser mv.”
”Til OL i Beijing var Kina som værtsnation under enormt pres for at vinde guldmedaljer. Kinas coach, Li Yongbo, påvirkede dommere, servedommere og linjedommere i opholdene i flere kampe, og der blev fra dommernes side indgivet en skriftlig klage. Jeg havde DD-finalen mellem Kina og Korea i en fantastisk kulisse.”
”OL er for mig toppen af oplevelser i forbindelse med min dommerkarriere. Det at være med i en stor dommerfamilie og at være sammen med nogle af de andre danske atleter og ledere om aftenen, hvor dagens resultater blev fejret, er noget helt specielt. At man også har og får mulighed for at være ude at se mange af de øvrige danske deltagere såsom håndboldspillere, bordtennisspillere, tennisspillere, brydere osv. i aktion er enestående.”
Niels Holm Mortensen nævner den morsomme episode med den forvirrede chauffør under OL i Athen. Her følger Torsten Bergs beretning om samme:
”Jeg fik besked fra Mojmír Hnilica , der var BWF-dommer, ca. 45 min. før kampstart (med direkte tv Worldwide), at dommerbussen var på vej… mod lufthavnen. Chaufføren talte kun græsk og var ikke fra Athen. Jeg fik Paisan, som var Technical Delegate og derfor i samme uniform som dommerne, til at tage den første (og eneste i første runde) kamp på tv-banen, med Lars Rifve som servedommer. Paisan var netop pensioneret som BWF/IBF Certificated dommer. Lars var i Athen som volunteer og vist også som linjedommer, og havde derfor også uniform på. Vi var klar til næste match med Isabelle Jobard, Deputy Referee, som dommer (hun var fransk og BEC dommer) – og som Deputy korrekt uniformeret, men heldigvis kom bussen, inden vi nåede til anden runde. Vi holdt skindet på næsen over for TV. Hockey sendte samtidig 45 minutters grønt græs…”
Fra Kullenbergs erindringer
OL Barcelona 1992: Utroligt varmt i hallen, så spillerne måtte skifte bluse mellem sættene. Damerne fik lov til at gå i omklædningsrummet med en kvindelig ledsager. Nils Kullenberg dømte bl.a. en damesingle, hvor en af spillerne bad om at skifte i omklædningsrummet, og Nils anmodede en kvindelig linjedommer om at følge med.
Spilleren kom alene tilbage. Nils tilkaldte referee, fordi der manglede en linjedommer. Referee, svenske Roger Johansson, tog selv linjen. Bagefter fik man fat i en tudende linjedommer, som troede hun var blevet bortvist………..!!
OL Atlanta 1996: Dommerne var indlogeret sammen med boksedommerne på et kollegium langt fra hallen. Da man skulle hjem den første aften, kom der ingen bus, men man kunne se en del busser holde på den anden side af hallen, og de kørte væk en efter en. Pludselig kom en af busserne forbi alle de ventende, og resolut stoppede nogle af boksedommerne køretøjet, og alle myldrede ind samtidig med, at chaufføren forklarede, at han havde fri og skulle hjem. De fik alligevel overtalt chaufføren til at køre alle hele selskabet hjem.
TUC (Thomas og Uber Cup) 1988 i Kuala Lumpur: Nils havde den afgørende herresingle i semifinalen mellem Malaysia og Indonesien. Der var ingen air condition, og temperaturen var over 40 grader. Ved de fem minutters ophold før tredje sæt gik den indonesiske spiller i omklædningsrummet. Da der var gået fire et halvt minut, forsøgte Nils at få fat i referee uden succes. Herpå sendte han servedommeren af sted efter referee. Denne havde ikke lyst til at diskvalificere spilleren, som pludselig kom til syne blandt tilskuerne. Referee tillod at spille videre trods den lange tidsoverskridelse. Malaysia vandt kampen.
Herligheder fra Henrik Boas
All England 2006: En af de mere kuriøse oplevelser var kvartfinalerne. Jeg dømte den eftermiddags første kamp; en herresingle mellem to spillere fra Malaysia. Ekstra lys var tændt i hallen, da man spillede på færre baner end de foregående dage. Der gik ca. 30 minutter, før kamp nummer to skulle starte. Kort inde i min kamp måtte jeg afbryde spillet (dømte let), da nogle stykker konfetti var på vej ned fra højt oppe under haltaget. Det tog sin tid, og spillerne tog det pænt. Inden kamp to blev sat i gang, havde jeg gentaget spilstop flere gange grundet det fortsatte nedfald. De første par gange reagerede publikum med grin, og spillerne tog det pænt – men det blev selvfølgelig mindre sjovt fra gang til gang, da det tog et par minutter ved hvert ophold. Jeg så dog ikke anden udvej og fik kun ros for indsatsen.
Baggrunden for miseren var, at hallen et par uger forinden var brugt til koncert, og der var anvendt konfetti ved afslutningen. Stykker af konfettien havde bl.a. sat sig fast på lamper og loft, og qua mere lys til kvartfinalerne løsrev stykkerne sig i løbet af aftenen og skabte mange spilstop. Da dagens program var færdigt, var det tydeligt at se, hvad der var sket. Der lå konfetti på gulvtæpperne i forlængelse af banerne – nogle baner var værre ramt end andre. Blandt de danske spillere, som var udfordret af konfetti, var Jens Eriksen og Martin Lundgaard.
EM U19 2013 (Ankara, Tyrkiet): Første kamp i en kæmpe hal på bagerste bane var en udfordring – ikke selve kampen, som var førsterunde herresingle mellem Belgien og Armenien. Udfordringen bestod i linjedommernes manglende kendskab til reglerne og de mange tilskuere, som primært var lokale skolebørn, der blev fragtet til i busser. Alle børnene fik ketcher og plasticbolde udleveret – formentligt for at promovere sporten. Mit opgør blev forstyrret utallige gange af bolde på banen. Først og fremmest ved diverse ”let kendelser” fra undertegnede, da flere ældre drenge (fra tilskuerpladserne) syntes, det var sjovt at slå boldene ind på vores bane. Dernæst utallige ”overrulinger” af linjedommerne, som tydeligvis ikke var instrueret i, hvordan de skulle tegngive henholdsvis ”inde, ude, kan ikke se den” og/eller ikke kendte til badmintonreglerne og hvilke streger, som var en del af banen versus ikke en del af banen. Da jeg kaldte på referee, var der ikke megen hjælp at hente, idet alle omkring turneringen var tyrkere, og kun én af dem kunne engelsk og var ikke til rådighed for assistance. (Jeg kan afsløre, at han var en yderst travl mand under hele turneringen). Heldigvis havde jeg rigeligt med erfaring med hjemmefra, så jeg klarede mig igennem uden større problemer (måtte dog forklare spilleren fra Belgien et par gange, hvad der skete, og at det var udenfor mine handlemuligheder at få ændret, hvorfor han skulle koncentrere sig om at spille – han var sin modstander overlegen, og denne kunne ej heller engelsk og koncentrerede sig bare om at vinde flest mulige point)
Super Serie Finaler 2015 (Dubai): I det indledende gruppespil gav jeg direkte rødt kort til engelske Chris Adcock for at komme meget for sent til spil efter ophold i andet sæt (mixed double med hustruen Gabrielle Adcock mod kineserne Zhao Yunlei og Zhang Nan). Det skabte vild dialog med englænderne og deres trænere.De mente, der var tale om en fejldom, da der ikke var vist gult kort først. Adcockerne tabte kampen klart, brokkede sig højlydt og konstaterede, at det var den dårligste dommerpræstation, de nogensinde havde været udsat for, og at jeg spolerede deres karrierer etc. Et par dage efter vandt de turneringen, og det havde været den bedste uge i deres liv – endnu en tankevækkende oplevelse, men også karakteristisk for det pres, man som dommer er udsat for.
Året efter var jeg igen til All England og skulle være servedommer for ”The Adcocks” i første runde. Om de kunne huske oplevelsen fra et par måneder tidligere i Dubai, skal jeg lade være usagt, men de var ualmindeligt venlige overfor mig inden kampen og bød mig meget pænt velkommen til The All England og udtalte, at det var dejligt at se en dansk topdommer til turneringen.
Uber Cup 2021 (Aarhus, Danmark): Dømte første damedouble i kampen mellem Japan og Kina. Opgøret varede godt to timer og bød på to gule kort. Et til hver side for forsinkelse/trække tiden og en ”skade” kort før afslutningen af en uhyre tæt kamp. Om spilleren var skadet eller ej, var meget svært at vurdere, men igen et eksempel på, at alt kan ske, og at du skal være forberedt på det uventede indtil sidste bold. (en opdragelse, som legendariske Peter Ganes gentog igen og igen overfor mig i diverse bedømmelser af mine præstationer, og som har givet mig et uvurderligt rygstød. Det er noget af det, jeg fortsat arbejder med i forhold til at kunne lede kampe bedst og så fair som muligt for spillerne på begge sider af nettet).
Kristian Hedelunds hurtige
”Jeg har altid haft en finale i alle de udenlandske turneringer, jeg har været udtaget til. Den største af slagsen indtil nu er ved Indonesian Open 2019, hvor jeg havde slutkampen i mixed double med indoneserne Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir. Det var parrets sidste kamp efter en enestående karriere, og på lægterne larmede godt 12.000 tilskuere. Modstanderne var verdens bedste på det tidspunkt, kineserne Zheng Si Wei og Huang Ya Qiong. En fed kamp i tre sæt på godt halvanden time. Kineserne vandt; men fik en krammer af Liliyana Natsir bagefter, og hun ville give mig en trøje, som jeg desværre takkede nej til...
Internationale danske topdommere de seneste år:
- Jesper Hedam Larsen, BWF-A i 2018
- Erik Kirt, BWF-C indtil udgangen af 2018, nu BEC-C
- Niels Holm Mortensen, BWF-C i 2002 og indtil udgangen af 2009, nu International Forbundsdommer
- Kristian Hedelund, BWF-A i 2016
- Lis Kjær, BWF-A indtil, udgangen af 2009, nu Kredsdommer
- Henrik Boas, BWF-C i 2014
- Jacob Syndberg BWF-C i 2011. Er også assessor i BEC fra 2022.
- Nils Kullenberg IBF-C i 1991, nu pensioneret.
- Peter Ganes IBF-C i 1995. (er afgået ved døden)
- Christian Johannessen, BWF-C indtil udgangen af 2021, nu stoppet som dommer. Er Assessor i BEC og BWF og underviser i Danmark.
Hvordan bliver man topdommer?
På landsplan er der i skrivende stund (første kvartal 2022) 118 aktive dommere. Antallet har været oppe over 150. For en dansk dommer er der lang vej til toppen. Første step er at blive udpeget til dommer. Det sker via uddannelse i de enkelte kredse, som Badminton Danmark er opdelt i.
Herefter bliver man efter et vist virke udpeget som kredsdommer, hvilket ligeledes foregår i kredsregi, inden uddannelsen til at fungere i større og ikke mindst de helt store turneringer overtages af BD. Den videre uddannelse med deltagelse i kurser og andet udmønter sig, hvis man består, i, at man nu får titel af National/International forbundsdommer
Dernæst kan man blive Badminton Europe dommer. Det sker via workshop med prøve, der skal bestås for indstilling til assessment til BEC -A. Så workshop med prøve, der skal bestås for indstilling til BEC-C.
Så følger uddannelsen til decideret topdommer under BWF. Det starter igen med workshop og prøve, der skal bestås for indstilling til BWF assessment.
Hvert trin tager ca. to år, og man skal forlods gøre sig klart, at al undervisning og alt tilhørende foregår på engelsk, der er ”koncernsproget”. (Det gælder naturligvis ikke de nationale uddannelser).