Badmintonmuseet modtager gamle badmintoneffekter

Lars Dalgaard, Værløse, skænkede Badmintonmuseet sine gamle badmintoneffekter

Via Steen Skovgaard, som sammen med Lene Køppen vandt verdensmesterskabet i mixed double 1977 i Malmø, er Badmintonmuseet kommet i kontakt med Lars Dalgaard fra Værløse Badminton Klub.

Lars Dalgaard fortalte Steen, at han havde en del gamle badminton- og tenniseffekter liggende derhjemme, som familien ikke brugte mere. Steen Skovgaard anbefalede Lars Dalgaard, at han burde kontakte Badmintonmuseet – og som sagt, så gjort. Badmintonmuseet blev kontaktet og inviteret til at besøge Lars Dalgaard.

Besøget resulterede i, at Badmintonmuseet fik en del gamle spændende og interessante effekter med hjem. Det var blandt andet et rør Slazengers fjerbolde til udendørs brug, en Dunlop træketsjer, en Silver Gray ketsjer samt andre badmintoneffekter. Se billedet af giveren Lars Dalgaard og effekterne.

Badmintonmuseet vil gerne sige tak til Lars Dalgaard fra Værløse Badminton Klub for de spændende badmintonrekvisitter.

Hvis du også har gamle badmintoneffekter liggende derhjemme, og som du gerne vil donere, så er du velkommen til at kontakte badmintonmuseet.dk ved formand, Ole Jacobsen eller andre fra bestyrelsen, som du kan finde på www.badmintonmuseet.dk

Mvh. Gert Hansen
For museumsudvalget under Badminton Danmark. 6. dec. 2022

Lars Dalgaard, Værløse Badminton Klub, har doneret gamle badminton effekter til Badmintonmuseet. Foto. Gert Hansen.
Lars Dalgaard, Værløse Badminton Klub, har doneret gamle badminton effekter til Badmintonmuseet. Foto. Gert Hansen.

Skriv en kommentar